Partner

Konceptet for Oneapartmenthotel er baseret på muligheden for at sammensætte materialer i en ny og optimal kontekst, på kryds og tværs af relevante leverandører. Det forudsætter et bredt samarbejde, bundet sammen af engagement og lysten til at være en del af en helt ny oplevelse.

 

Udvælgelse af leverandører til hotellejligheden sker i samarbejde med et udvalgt kuratorteam, og kuratering af design til Oneapartmenthotel i Hellerup finder sted med udgangspunkt i skandinaviske designværdier. Leverandører af elementer til hotellejligheden vil fortrinsvis være repræsentanter for skandinavisk designtradition, som er i høj kurs hos udenlandske besøgende, og derfor har et internationalt udsyn og potentiale. For nationale besøgende vil indgangsvinklen være nye og inspirerende sammenstillinger, som giver den besøgende anledning til at fordybe sig i innovativt design.

 

Unikke muligheder

Hos Oneapartmenthotel forventer vi partnere, der byder ind med det ypperste fra deres produktkatalog, med ønsket om at bidrage til et højtprofileret koncept. Til gengæld kan Oneapartmenthotel.com tilbyde helt nye markedsføringsmuligheder for sine leverandører,  blandt andet ved hjælp af direkte kontakt til centrale indkøbere samt en målrettet brug af relevante medieplatforme.

Oneapartmenthotel’s website bliver samlingspunktet, hvorfra alt kontakt til lejere samt videreformidling af produktinformation varetages. Udover denne platform er der etableret en tilhørende shop til salg af hotellejlighedens elementer. Shoppen er baseret på en dropshipping aftale med lejlighedens leverandører, så lejlighedens brugere browse og finde lige præcis det design, de har forelsket sig i under opholdet.

 

Udover primær markedsføring på det tilhørende website bliver Oneapartmenthotel også profileret på relevante blogs og sociale medier, eksempelvis Facebook, Instagram og Pinterest, med henblik på at få billeder og styles fra lejligheden i omløb. Journalister, bloggere og stylister vil løbende blive inviteret til at opleve den unikke oplevelse på egen hånd. Lejligheden bliver desuden genstand for photoshoots og launch events for stylister og bloggere, med mulighed for at profilere sig herigennem.

 

Alle leverandører kan forvente professionelle showcasebilleder fra lejligheden som PR-materiale til eget brug samt omtale i relevante medier, der er målrettet business-interessenter og andre grupperinger.

 

 

 

 

Forventninger til partnere:

 

  • Beskrivende tekst af brand & produkt

  • Kontaktperson vedr. salg af produktet & dropshippingaftale

  • Information til brug på webshoppen

  • Supplering af produkter efter indgået aftale

  • Aftale om brugsperiode aftales individuelt afhængigt af produktet.

  • Partneraftaler er individuelle, men er som udgangspunkt bindende i 1 år.

  • Ønskeliste til partner invitation & journalister samt information til kunder.

  • Primært Skandinavisk design udvalgt af OAH´s design board.

 

Partnermuligheder:

 

  • Omtale i 2-4 danske design magasiner

  • Omtale 1-3 internationale magasiner

  • 15-45 relevante gæster som overnatter i lejligheden

  • Produktpræsentation på OAH webshop og hjemmeside

  • Professionelle billeder til brug for partnere

  • Beskrivelse af partnere på web & sociale medier samt fysisk i lejligheden

  • Invitation af bloggere & bolig journalister

  • Speciel pris på overnatning

 

General information:

 

  • Man kan som gæst max booke lejligheden 2-3 uger ad gangen.

  • Forsikring der dækker ved tyveri, vandskade & brand - dog ikke ved simpelt tyveri.

  • Lejligheden er røgfri

  • Kapacitet: Max 2 overnattende gæster.

  • Lejligheden udlejes gennem egen booking samt professionelle udlejnings platforme.

  • Pris: DKK 1000 - 1800 afhængigt af sæson.  

  • Sikkerhed: Brandalarmer, brandslukkere og førstehjælpskasse er installeret i lejligheden

 

 

 

Contact us
 

info@onehideaway.com

Address

 

Ehlersvej 34

DK-2900 Hellerup

Denmark

  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • Google+ Clean
  • Pinterest Clean
  • LinkedIn Clean